Den 28 August holder Aalborg Martial Arts åbent hus mellem klokken 10:00 of 15:00.

Her vil det være muligt at få en snak med foreningens medlemmer og deltage i “fri træning”, hvor vores medlemmer og instruktører vil være behjælpelige med at vise grundteknikker, sådan at man som nysgerrig kan få mulighed for at prøve kampsport ad i et fredeligt tempo.

Fra klokken 10:00 til ca. 11:30 afholdes en regulær træning for vores Junior/Ungdomshold, hvor børn og unge under 18 er velkomne til at deltage i det regulære program. Efter klokken ca. 11:30 er lokalerne åbne for voksne medlemmer og gæster, hvor der er mulighed for selvtræning eller partnertræning alt efter hvad man har lyst til – vi anbefaler naturligvis at gæster henvender sig til et medlem, som kan fyre lidt op under interessen. =)

Husk træningstøj hvis I ønsker at deltage (shorts + t-shirt eller tilsvarende) og medbring gerne eget vand.

Vi håber på at se en masse glade mennesker.

Mvh.
Bestyrelsen