Der er lige nogle detaljer vedr. et indkommet forslag til dagsordenen, der lige skal styr på inden den endelige dagsorden kan sendes ud, men den bør være alle i hænde inden udgangen af onsdag.

Der er ikke tale om en markant ændring i programmet, men dog et punkt, som kan betyde endnu en valghandling. I forbindelse med bestyrelsesvalget har vi til hensigt at udsende den endelige opstillingsliste i løbet af onsdag, så man kan se, hvilke kandidater vi allerede ved er på valg (og man kan komme og stemme på sin favorit i tilfælde af kampvalg).

Det er selvfølgeligt også stadig tilladt at stille op til valget på dagen, hvis man har ønsket at holde sit kandidatur hemmeligt.

Hvad angår selve afholdelsen af mødet, vil det blive afviklet i Nordkraft lokale 4.3.02 (forelæsningssalen) med mødestart klokken 19:00 og afslutning senest klokken 22:00.

Hvis man ikke har været der før, skal man blot gå op ad metaltrappen i hovedfoyeren i Nordkraft og tage et skarpt sving til højre ind i trappegangen dér. Derefter skal man en etage op på 4 sal, hvorefter indgangen vil være gennem døren ved elevatoren efter man har nået etage- rapoet og en smule lige ud og til højre.

Der vil være adgang til lokalerne fra ca. klokken 18:45 og fremad, så kom gerne lidt før og brug tiden på en snak med de andre mødedeltagere. Der vil også blive tilbudt et lille udbud af forfriskninger under mødet.

Vi ser frem til at se alle delegerede.