Boom, vildt fredag aftens drop efter den første hektiske uge med indendørstræning. 🙃

Da vi mangler gode folk til at bestride poster sammen med os, har vi i bestyrelsen besluttet, at det er tid til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling,

Se dagsordenen for mødet her.

Som det fremgår af invitationen, vil vi stræbe efter at gøre det til et fysisk møde (såfremt restriktioner og andet kan overholdes) og derfor er der ikke en konkret lokation angivet deri, da vi endnu ikke har fundet lokaler. Facebook og hjemmesiden vil blive opdateret, når vi har fundet ud af om det bliver et fysisk eller digitalt møde (No! God! Please no! Zoom er det værste).

Vi er klar over at datoen ligger lige op ad sommerferieperioden, hvilket er et lidt træls tidspunkt, fordi nogle medlemmer måske er på vej på ferie. Vi må også erkende, at der nærmest aldrig er et godt tidspunkt at afholde møder på, så det er, hvad det er. 😬

Derfor vil vi opfordre folk til i god tid at indmelde kandidaturer til bestyrelsesposter, sådan at vi kan finde en eventuel løsning, hvis man ikke kan være til stede på selve valgdagen. Ønsker man andre emner behandlet, er man også velkommen til at indmelde dem til bestyrelsen iht. de normale regler for generalforsamlinger i vedtægterne.

Husk at få checket efter i god tid, om jeres medlemskab er i restance, da det er afgørende for stemmeberettigelse og tag kontakt til os om det. Det gælder i øvrigt ALLE tvivlspørgsmål angående medlemskaber, abonnementer mm.

Slutteligt vil vi gerne takke de medlemmer, som har givet den en ekstra skalle på det sidste med at hjælpe til ift. genåbning af indendørstræning og med at skabe noget gejst omkring foreningen. Det er virkeligt fedt at se så meget gejst, på trods af, at vi i bestyrelsen nogle gange er lidt “nederen” omkring regler mm. 🙂

Mvh. Bestyrelsen