Covid-retningslinjer

Vi tager indeværende situation i forbindelse med COVID alvorligt, så vi kan passe på vores medlemmer og derfor skal følgende regelsæt overholdes, såfremt man ønsker at træne indendørs i klubben indtil andet udmeldes.

Retningslinjerne er ikke til for at genere nogen, men er sat i stand for at vi kan tilbyde jer en sikker træning og overholde kravene fra Kommunen og andre samarbejdspartnere for at vi overhovedet må holde åbent.

Deltager man på holdene accepterer man implicit dette regelsæt. Såfremt man ikke overholder reglerne forbeholder Aalborg Martial Arts sig retten til omgående at afbryde instruktionen indtil det kan lade sig gøre at de bliver overholdt.

FØR TRÆNING

  • Book plads på det hold du ønsker at deltage på. Det er vigtigt ift. eventuel smitteopsporing at vi ved, hvem der har deltaget på holdet, sådan at andre deltagere kan få besked om smitterisiko.
  • Oplever du symptomer på COVID-19 bedes du blive hjemme indtil de er væk (det vil i øvrigt også være ærgerligt at smitte andre med andre sygdomme – generelt bliv hjemme, hvis du er syg)
  • Medbring egne handsker og evt. benskinner. Vi kan ikke låne udstyr ud førend COVID situationen er ovre af hensyn til smitterisiko v. berøring, derfor må kun eget udstyr anvendes. Medbring evt. også gerne et håndklæde til aftørring af sved mm.
  • Mød ikke op mere end 10 min før holdstart.
  • Klæd om hjemmefra om muligt
  • Fremvisning af CORONA Pas er påkrævet medmindre du er fritaget pga. helbredsmæssige årsager. Vent på at døren åbnes og vis CORONA passet til træneren (hvis du er over 18)
  • Sprit hænder og fødder af inden indtræden i lokalerne. Der er sprit v. indgangen til receptionen. Ved ophold i receptionen er mundbind påkrævet.
  • Alt medbragt grej og tøj tages med ind i træningssalen.

UNDER TRÆNINGEN

  • Træningen foregår indenfor et markeret område med max 4 personer i hvert. Man holder sig til denne gruppe under hele træningen.

EFTER TRÆNINGEN

  • Udgang sker via glasdøren til gangen. Husk at der skal anvendes mundbind i gangarealet, da det er en del af Nordkrafts område.